FRIVILLIG I IKAST HÅNDBOLD

Vi søger DIG, der ønsker at blive en del af sammenholdet, og én af nøglerne til vores sportslige succes.

Vi sætter en stor pris på de mange frivillige, der udfører et enormt stykke arbejde og er med til at gøre en forskel for klubben. De frivilliges hjælp er uvurderlig og vi i Ikast Håndbold er utrolig stolte over deres arbejdsindsats.

Som frivillig i Ikast Håndbold er der mange forskellige arbejdsopgaver, der skal dækkes ind både før, under og efter håndboldkampe, hvad enten du har lyst til, at blive en del af ”kontrollørkorpset”, ”reklamebanden” billetlugen, loungen eller som en del af køkkenteamet.
Derfor er vi altid på udkig efter nye personer, som kunne have lyst til at indgå i det frivillige fællesskab på omkring 80 frivillige.

Så brænder du inde med lysten til, at være en del af dette unikke sammenhold og klubbens succes så hold dig ikke tilbage.
Du er altid velkommen til at kontakte os med spørgsmål på mail på cl@ikasthaandbold.dk

Vi glæder os til at byde dig velkommen!